Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stod øde i hele det store hus. Men hvor
jeg saa gjemte mig, og hvor jeg kom hen,
og hvor jeg saa sendte blikket speidende
ind i de mørkeste krinkelkrogene, aldrig
saa jeg et glimt af nissen. Siden han
havde skabt sig om til den gamle
klavelænken, har ingen hverken seet eller spurgt
noget til ham i vor gamle gaard.
*
Hvordan det blev juleaften alligevel.
Af Hermine Bernhoft.
*
Iaar bliver det ikke nogen juleaften,» [[** NB innled. anf.tegn mgl.]]
havde Aagot og Marianne sagt
mindst ti gange hver uge hele
høsten udover. Det saa ogsaa temmelig
trist ud i prestegaarden netop da. Far
laa syg paa hospitalet i Bergen, mor gik
hjemme opfyldt af alskens bekymringer
og kunde ikke med sin bedste vilje vise
børnene et fornøiet ansigt.
Helt siden far reiste i juni, var
der bare hændt én glædelig ting, nemlig
«Kong Rings» dødelige afgang ved en
pistolkugle i hovedet. Bemeldte «Kong
Ring» var en stor sort puddel, som
tilhørte presten Stenersen, der forrettede i
den syges sted. Han var enkemand og
barnløs og havde kastet hele sin elsk paa
det deilige dyr med den krøllede pels og
det høist uelskværdige sindelag.
De to smaapiger gik i en stadig angst,
saalænge hunden var paa gaarden; men
en dag bed den heldigvis en kone i benet.
Saa maatte den skydes, og presten sendte
skindet til en garver i Bergen; for han
vilde bruge det som teppe foran sit
skrivebord; men børnene tog det tomme
hundehus i besiddelse og omdannede det til
den prægtigste dukkestue, man kunde
ønske sig.
Derned tyede de da ogsaa, straks de
kom fra skolen paa sorenskrivergaarden,
hvor de læste sammen med skriverens
børn. En af smaapigerne var paa deres
egen alder, og af og til blev de budne
til at være der om eftermiddagen; det
var den største adspredelse, de havde i
denne triste tid.
En dag mod slutten af november
skulde de spise middag hos sin lille
veninde og siden lege i barnekammeret, til
de blev hentede hjem om aftenen.
Sorenskriveren holdt netop paa at
sælge en eiendom, og da de tre
smaapiger kom ind for at sige, at bordet var
dækket, sad han og studerede et ark
tegnepapir.
«Her skal du faa se Bustad paa kortet,
Alvilde,» sagde han til sin datter.
«Aa, saa liden den ser ud!»
Sorenskriveren lo, og idet han lagde
fingeren paa en parcel, som vel kunde
være værd et par hundrede daler, spurgte
han: «Hvad vil du helst have, det, jeg
faar for dette stykke, eller en muffe til jul?»
«En muffe, en muffe!» skreg Alvilde
og gjorde et hop af henrykkelse; for det
var andre tider dengang end nu, og de
fleste smaapiger ansaa en muffe for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:19 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/julegodter/0011.html
