Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de dage, da der var godt skiføre, turde fienden
intet gjøre; men aldrig saasnart var føret
skralt, før de var paafærde og angreb.
Mange er de bedrifter, som disse skiløbere
har udført, men som aldrig er blevne
opteg nede, som ingen har faaet vide uden deres
nærmeste kamerater; og de har anseet det
hele som hverdagsting, ikke værd at nævne.
Blandt dem fandtes visselig mange helte
som Ole Skjøthaugen, men som vi aldrig ensteds
faar vide noget om. Du kjender vel visen
om Trysil-Knut, der kapgik med Østerdalens
bedste traver fra Elverum til Kristiania og
vandt i dette 15 mil lange løb; ogsaa han
var soldat ved Østerdalske skiløberkorps.
Ikke alene i 1808 udmerkede
nordmændene sig som skiløbere; nei — denne
idræt er saa gammel som vor historie, ja
endnu ældre. Vore forfedre havde i Odins
hustru Skade en gudinde og i hans søn
Ullr en Gud for skirendet, og senere hører
man, at selv konger ikke holder sig for
gode til at drive denne idræt. Om Olav
Tryggvessøn heder det, at han løb bedre
paa ski end andre mænd, og Harald
Haardraade var ogsaa en djerv skiløber. I
mandjevningen mellem Øystein og Sigurd
Jorsalafarer siger den første: «Desuden
løber jeg bedre paa ski end du!» Mange
andre nævnes ogsaa i sagaen som
udmerkede skiløbere, som f. eks. Arnliot
Gelline, der løb med to mand bag paa
skien, birkebeinerne Torstein Skevla og
Skrevald Skrukka, som bragte den unge
kongssøn Haakon til Nidaros trods
baglernes ivrige efterstræbelser, og endelig
hin mand, hvis navn ikke er opbevaret,
som Reidar Sendemand under kong
Sverres beleiring af Tunsberg sendte udover
Slotsbjerget, tvers igjennem
birkebeinernes linjer, for at hente undsætning. —
Ogsaa fra den nyere tid fortælles mange
skiløberbedrifter; foruden de før nævnte
fra 1808 fortjener at omtales, at under
Gyldenløvefeiden ødelagde 17 norske
skiløbere fra Trondhjems garnison — 1
løitnant og 16 mand — fuldstændig en
omtrent 200 mand sterk svensk
kavaleriafdeling, der fór herjende og plyndrende frem
i Skogn. — Engang tidligere havde en
nordmand paa ski, hvem svenskerne havde
tvunget til at være veiviser, narret en 300
mand sterk afdeling udover en styrtning
i Grong; de fandt alle der sin grav.
De skiløberafdelinger, som med saa
megen hæder deltog i kampene i
aarhundredets begyndelse, blev ophævede i 1817,
og efter den tid begyndte færdigheden
i skiløbning blandt ungdommen at blive
mindre og mindre. Havde der været tale
om oprettelsen af de gamle
skiløberafdelinger igjen, vilde dette i lang tid have
forbudt sig selv paa grand af mangel paa
dygtige skiløbere. I de senere tider har
dette heldigvis forandret sig betydelig.
Hvis nu nogen tviler om, at vi har stof
til deraf at danne brugelige
skiløberafdelinger, skal han blot tage sig en tur ind til
Kristiania i februar maaned og se paa
skirendet ved Huseby; hans tvil vil da straks
forsvinde. Naar han ser, hvad der
præsteres, vil han forstaa, at nåar blot
interessen bliver vakt, har vi i den norske
ungdom materiale til afdelinger, der vil kunne
præstere det utrolige. Har du derfor ikke
været tilstede, naar skiforeningen har stevnet
landets skiløbere til kappestrid, maa du
snarest mulig indhente det forsømte. Du
maa se telemarkingen under længdeløbet,
se, hvorledes han med lange, seige skridt
formelig flyver hen over snemarken,
hvorledes han med lethed klarer alle
vanskeligheder, som en bjørn klatrer opover den
bratteste ur, og som en slange i fygende fart
snor sig gjennem granerne og furuerne.
Imellem tror du: nu kan han ikke klare det
længer, trærne staar jo saa tæt, at knapt
en ekorn kan komme frem; men din frygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
