Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han gik derpaa hurtig agter til
andenstyrmanden og meldte det. Der agter havde
man intet seet, men nu traadte en stund
lyset klart frem og blev iagttaget af
kapteinen, der fandt, at det var Jomfruland
fyr. Saa nu vidste man nøie, hvor man
var, og det var en god ting. Et øieblik
efter var fyret atter skjult af snebyger og
saaes ikke mere.
Det kunde være en 4 timer efter
denne tid, at kapteinen gik urolig op og
ned paa agterdækket. Efter beregningen
skulde de nu være omkring en sjømil ret
af Tønsberg tønde. Veiret havde staaet
afvekslende med snebyger under sterke
stormstød — og mellemrum med maaneglimt.
Kapteinen havde haabet paa, at det skulde
letne og blive saa sigtbart, at han kunde
seile ind; han længtede hjem og havde
holdt det gaaende i kurs. Men han havde
ikke faaet glimt engang af Færder fyr og
paa det sidste var veiret blevet værre;
vinden havde kastet mere ret paa land;
stormen susede sterkere end nogensinde,
og sneen drev vildt henover skibet, mens
det jagede frem gjennem mørket.
Pludselig var det, som en angst greb
kapteinen; det var altfor uforsvarligt
længere at staa indover slig i mulm og
mørke; beregning af kurs og fart og
afdrift kunde være usikker i sligt oprørt hav.
Han gav hurtig ordre til at brase op
rærne og derpaa dreie til vinden. Skibet
svingede op, krængede voldsomt over, og
— tungt kullastet som det var — borede
det nu næsen ind i sjøerne, der kom ind
over bak’en, svære og hvidkammede, saa
det graanede gjennem mørket, og sendte
skumsprøiten høit opover fokkemasten og
skyllede i strømme henover dækket. Der
blev ikke stor fart fremover af dette,
afdriften var gjerne større; men mere seil
kunde ikke sættes.
Svend sad mistrøstig sammenkruget
nedenfor agterdækket, tæt under luv-række
der tog af for vinden. Der blev ingen
hjemkomst til denne juleaften, det saa han nok;
men han havde ikke lyst til at gaa og lægge
sig heller. Blev veiret staaende med slig storm
og snetykke, kunde de gjerne blive liggende
her og vaske i dagevis, — og godt var
det, om de da kunde klare land ogsaa.
Saa meget havde han været tilsjøs, at han
vidste, skuden neppe kunde holde op mod
afdriften under disse omstændigheder; han
havde ogsaa hørt nogle ord, som faldt
mellem kapteinen og styrmanden, der gik
paa agterdækket. Og der steg op for
hans tanke stygge bratte fjeld, som stod
i svarte natten der lige i nærheden, — eller
falske undervandsskjær, som de kunde
hugge nedpaa, før de vidste ord af det. Uf,
han var vaad paa fødderne og frøs; det var
vist bedst at se at faa krøbet ind i ruffet og
lægge sig. Men sjøerne brød slig over ruffet,
at det var rent uhyggeligt, og vanskeligt var
det at komme ind ogsaa, slig som det vaskede
der forud, — og saa den sinte kokken.
Kanske han turde gaa ind i lugaren
til andenstyrmanden, som var en saadan
snild mand, og lægge sig der paa kisten
hans; han saa lampen brændte derinde.
Han gik ned og fandt andenstyrmanden
liggende paaklædt i køien og røge; kun
oljeklæderne havde han taget af.
«Det blev daarlig juleaften dette,
andenstyrmand.»
«Aa ja; der hænder saa mangt paa
sjøen, sagde kobben.»
«Vi kan vel gjerne bli’ liggende her
aa vaske i flere dage?»
«Jamænd er det vanskeligt aa si’, hvad
det blir til. Men skal ikke du køie»? [[** sic]]
«Jeg tænkte saa længe, at det skulde
klarne, saa vi kunde gaa ind, og da vilde
jeg ikke køiet.»
«Ja, han har nok tenkt det temmelig
længe, kapteinen ogsaa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
