Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8) Den lille vulkan. Paa bunden af et
glaskar sættes en liden, med rødvin fyldt flaske, som
er lukket med en prop, gjennem hvilken der er
boret en snæver aabning. Flasken dækkes med
ler eller jord, saa at det hele ligner en vulkan;
foroven lades en liden aabning fri (krateret).
Karret fyldes med vand. Dette vil da trænge ind i
flasken, mens rødvinen i en tynd straale vil
trænge ud i vandet. Sætter man dette i
bevægelse, antager vinstraalen formen af en af vinden
bevæget røgsøile, hvorved ligheden med et
vulkanudbrud bliver endnu større.
*
«Petit.»
En spurvs sandfærdige levnetsbeskrivelse.
Meddelt af K.
(Se Eivind Nielsens billede side 40.)
*
Historien om Petit er en gammel historie.
Den begynder i mai maaned 1886, og der
har i 89 staaet at læse om den i
Skillingmagazinet. Men siden de tider har den udført
merkelige ting, saa nu er der atter noget at fortælle,
som ikke alle spurve gjør Petit efter. — Da
der muligens kunde findes enkelte, som ikke
ved, hvem Petit er, maa jeg faa lov at begynde
med begyndelsen.
Petit var i 1886 en liden spurvunge, som faldt
ned fra et rede i en skolegaard og slog sig blodig.
Det var min søster, som fandt ungen og til
forfærdelse for hjemmet kom hjem med stakkaren. Den
kunde ikke flyve og ikke hjælpe sig paa nogen vis,
men — den spiste. Vi flyttede paa landet, førend
fuglen var frisk, og fuglen flyttede med. Paa landet,
hvor vi gav den lille alle de overflødige orme og
insekter, som fandtes i rosenbuskene vore, kom den
sig aldeles og levede fri og lykkelig i haven, indtil
en dag en storm herjede vor lille ø. Vi ved ikke,
om det var blæsten i tornebuskene eller kraaker eller
andre uheld, men vor kjære spurv kom mod aftenen
haltende, blodig, med hængende vinger ind paa
verandaen.
For anden gang maatte dyret pleies, og trods
pleien havde den det tydelig vondt. Den saa
urimelig styg ud, fjærløs, blodig, slap. Far syntes, at vi
raskt burde ende dens lidelsesfulde liv. Havde han
kunnet nænne at gjøre det selv, saa havde Petits
historie været ude, førend den egentlig var begyndt.
Endelig blev ved flittig pleie den syge atter frisk,
levede atter i haven, hoppede atter daglig ind ad
kjøkkenvinduet eller trippede lige ind i dagligstuen,
altid sulten og altid villig til at spise af haanden
eller af skaaler og kopper.
Da saa vi flyttede til byen, havde vi ikke lyst til
at lade vor stuegris blive tilbage og friste vinterlivet
paa en øde ø. Den var imidlertid fremmed i byen,
fremmed for vore uordnede værelser, som den straks
forlod, men ogsaa fremmed i de travle, folkerige og
fuglerige gader, saa vi atter var alvorlig bange for
den lilles skjæbne. Det var flyttedagen. Morgenen
efter sad fuglen udenfor vinduet, synlig forbauset
over, at det ikke stod oppe.
Saa kom der en vinter, hvor Petit daglig kom
ind af vinduet og fraadsede i fuglefrø, smørrebrød,
ja julekage, og drak vand eller melk, mens de
simplere spurve maatte nøie sig med sne og is og
allehaande affald, ja selv i julen ikke fik andet end
julenegenes grovere korn.
Om vaaren kjøbte vi en rugekasse til den lille;
for vi vilde holde rede paa en saa fremragende
spurvs etterkommere. Jeg puttede den ind i kassen,
og den fløi ud, og strævet blev ved, indtil Petit blev
kjed af behandlingen og — udeblev. Den kom i
flere uger ikke ind, vi saa den ikke, der var sorg i
familien, og jeg bar skylden. Dette blev dog
endelig ogsaa Petit kjed af og kom ind igjen henimod
sommeren.
Men netop førend vi skulde flytte paa landet,
fandt den paa at bygge rede paa egenhaand, langt,
langt borte. Dens besøg inde i stuen var korte —
paa et par minuter; den fløi ud igjen, ofte med en
traad eller to af frynserne paa e[[** t]] forhæng i
nebbet. Derfor reiste vi paa landet alene.
Der var folk igjen i huset, men Petit kom ikke
mere. Hele juni maaned gik hen, den viste sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:19 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/julegodter/0056.html
