Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De følgende dage tildrog sig intet af
betydning. Svenskerne kunde ikke udvide sin
stilling udover den lille dal, der fra Eda fører
op mod Kongsvinger. „Saasnart de forlod
denne dal, blev de angrebne og slagne eller
fangne, saa man paa en vis maade med
rolighed kunde betragte naboskabet som lidet
farligt.“
Den 30te mai forlod svenskerne ogsaa
denne dal. Tidlig om morgenen blev de syge
og saarede transporterede væk, og kl. 10 ½
drog hovedstyrken over grænsen og satte sig
fast omkring Eda i stillinger, som de de
følgende dage lod befæste. Dette tilbagetog
foregik i saadan stilhed, at Staffeldt ikke fik tid
til at forfølge.
*
Fagervandslierne.
Af N. J. Gregersen. Med billede af Eivind Nielsen.
Lars Østvik eiede gaard og grund og skog
og mange andre herligheder og dertil penge
i banken. Men pengene i banken var han
ræd om; — skulde han tage dem ud, da Ingrid,
datter hans, krævede udstyr? Paa femte aaret
gik hun forlovet med gutten paa Aasum, og
nu „vilde“ hun gifte sig til vaaren, sagde
hun. Og ikke bare hun; Erik Aasum,
kjæresten hendes, stred ogsaa paa og vilde have
bryllup; thi far hans, Ole Aasum, var
enkemand og stundede til at give gaarden fra sig.
Det trængtes, at der kom husmor igjen paa
Aasum.
Ingrid Østvik vilde gifte sig; hun vilde
til Aasum til vaaren, og Lars Østvik kunde
ikke være sig bekjendt at gifte sin eneste
datter bort paa smaafolks vis. Skulde han
hugge i skogen, eller skulde han sige op i
banken? Han gik i samraad med begge sine
sønner; da de var ligesaa glade i pengene de
som Lars selv, fattedes i dette tremandsraad
den enstemmige beslutning, at
Fagervandslierne skulde drives ud til vinteren.
„Tømmeret og veden leveret ved elvekanten,
pengene kontant paa haanden“, [[** rekkefølge sic]] saaledes lød
kontrakten mellem Lars Østvik og
tømmerhandleren. „Saa bliver den i familien hele
fortjenesten, baade paa skogen, hugsten og
kjøringen,“ sagde Lars til sønnerne sine; ogsaa
deri var de enige alle tre. Kirsti, hans hustru,
vilde nu aldrig andet end det, som Lars
vilde; hans vilje var hendes lov.
Lars Østvik var glad i pengene sine;
men han var ogsaa glad i skogen sin. Vakrere
skog end hans fandtes ikke i bygden. Fra
gaarden indover helt tilfjelds var den sparet
i en lang række af aar. Fagervands-lierne [[** sic, bindestrek her!]]
var en gjild strækning; men den laa længst
ind paa marken. „Lad os drive ud
Fagervands-lierne,“ havde Einar, ældste sønnen paa
Østvik sagt; — „de ligger længst borte og har
mindst værdi i kjøb og salg.“ Han skulde
have Østvik, naar Lars opgav gaarden, og
hans mening gik af med seiren. Lars gav
sig; men overbevist var han ikke. Han vilde
heller hugge stortømmer nærmere gaarden;
thi naar Fagervands-lierne blev udhuggede, kom
der sent eller aldrig gagnskog igjen deroppe,
saa høit tilfjelds. Naar tømmer og ved
huggedes, gik rub og stub. Men alligevel lod
han Einar, som vanligt ide senere aar, have
sin vilje.
Einar var pengekjær som faderen, men
langtfra saa glad i skogen. Sin part af
pengene i banken var han vis paa; om
Fagervands-liernes staute furuer brød han sig ikke
det mindste. „Hvor ofte kommer vel jeg til
Fagervandet,“ tænkte han. Som han tænkte
ogsaa Kristen, bror hans. End søsteren Ingrids
fæstemand, Erik Aasum, hvad mente vel han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:09:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/julegodter/2/0028.html
