Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der er mange, ak ja! altfor mange
Styggevand og Styggedals-lier rundt om i vort
Norge, hvor det var vakkert, da skogen stod
i al sin flor helt op under fjeldets brem, og
hvor det nu er nøgent, trist og øde, fordi det
forkrøblede krat uden ly og uden læ kryber
langs jorden. Ikke er der fjeldmark, ikke
bliver der skogmark; det er stygt og bliver
stygt, hvor det dog var saa fagert, og hvor
det kunde have været saa fagert!
Inde er det lyst i den lune stue,
det straaler i julelysenes lue;
og endda mer — det ved jeg saa nøie —
det straaler i det tindrende barneøie.
Liflig klinger pianoets tone,
mens vi vandrer med fryd om juletræets krone;
men vakrere — slig, som jeg aldrig glemmer —
klinger de søde smaa barnestemmer.
Men udenfor fjøsvæggens fattige ruder
i sneen, som fyger, og snoen, som tuder,
der holdes der ogsaa et friskt lidet lag
hver eneste straalende juledag!
For tit ud af vinduet, skal du faa se,
der har smaafuglen sit juletræ!
Som hundrede julelys blinker det i rimet,
og liflig de kvidrer sin julesang.
De har ogsaa akkompagnemang:
Hør kirkeklokkerne kime!
De er færdig’ med kniven og far sin ljaa;
nu sidder han alene, nu funderer han paa,
hvad fint han skal lage, hvad nyt han skal lære
oppe hos Tollak, som lærer ham at skjære.
Tollak kan gjøre de lækreste skrin,
skrin til at gjemme baade søljer og lin,
og naar han har dem færdige, saa sadler han gampen
og saa kjører han med dem og sætter dem paa dampen.
Hvis han var Tollak, saa reiste han med,
gik med sit skrin til det høieste sted,
lige paa slottet og gjorde sig bli’
og spurgte hos kongen, hvad han vilde gi’?
Og kongen, han tog vel sin pose med guld
og rysted ham næven proppende fuld;
saa vilde han gaa, til han fandt sig en mand,
som kunde endnu mere, end Tollef kan.
For inde i byen — saa er der fortalt —
har de nok haandelag næsten paa alt;
her var jo en bykar en kveld, — i minuten
han tegned baade sjøen og skogen og gutten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
