- Project Runeberg -  Julegodter for Børn / 2den portion /
47

(1892) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


13. Flere bundter af den tynde guld- og
sølvtraad, som overalt er at faa tilkjøbs.

14. Nogle smale, lange stykker flitterguld
gjør ogsaa god virkning; ligeledes

15. glasprismer fra en lysekrone.
Forskjellige andre, i handelen værende ting, som
kan komme til anvendelse, forbigaar jeg, da
de turde være tilstrækkelig bekjendte for enhver.

*



Juletræet anbringes bedst i en solid,
korsformet fod, som man lader en snedker
forfærdige; det fæstnes med kiler, saa at det
staar aldeles sikkert. Saafremt man ønsker
det, kan man skjule foden med grangrene.

Det første, man gjør, er at give juletræet
en smuk, regelmæssig og fyldig form, idet
man ved hjælp af de store æbler og
gulerødder tynger grenene nedad. Man vil blive
forbauset over, hvor meget større juletræet
derved kommer til at tage sig ud. Skulde
hist og her en gren være for lang eller iveien,
skjæres den af. De nederste grene bør, naar
de er belastede, næsten naa ned til gulvet.

Ved ophængningen af de øvrige gjenstande
følger man det princip først at anbringe de
tungeste, da de bestemmer træets endelige
form. Man ophænger derfor først
kræmmerhusene, der fyldes med sukkergodt o. l.,
glasløgterne og andre smaating, som har nogen
vegt. Alt det øvrige veier jo saa godt som
intet. Glasløgterne ophænges ved en tynd
metaltraad, alt øvrigt ved sort sytraad.

Liljerne anbringes temmelig yderlig, og
stilken, hvis nederste ende vikles nogle gange
omkring enden af en gren, bøies saaledes, at
blomsten faar en naturlig stilling. Gjør man
stilkene temmelig lange, kan man derved
yderligere forøge juletræets omfang.

Dette opnaaes ligeledes ved
sommerfuglene. Den spiral, hvorpaa de er anbragte,
trækkes ud, saa at selve sommerfuglen synes
at svæve frit i luften i stor afstand fra træet.

Efterat alt det øvrige har faaet sin plads,
kan man anbringe guirlanderne, hvorved træets
fylde endnu mere forøges.

Først derefter anbringes lysene. Man maa
naturligvis give dem en saadan plads, at de
ikke antænder hverken grenene eller de paa
træet ophængte gjenstande.

Sidst af alt anbringes de tynde guld- og
sølvtraade. Man maa have et saa stort forraad
af dem, at de danner et fuldstændig og tæt
net i og omkring træet. Man slynger dem
overalt, hvor der er leilighed dertil, over
liljernes stilke og over de tynde messingtraade,
der bærer sommerfuglene. Først de kroner
verket, og derfor maa der ikke spares paa
dem.

Anbringelsen af samtlige gjenstande kræver
mindst en halv dags arbeide for en eller to
personer.

De egentlige julegaver kan man anbringe
paa gulvet omkring juletræet eller paa borde, der
er dækkede med hvide duge. I sidste tilfælde
tager det sig godt ud, naar man paa bordet
opstiller en række julelys, der er anbragte i
smaa lysestager, hvis høide tiltager fra rækkens
ender henimod dens midte, se fig. 17. Disse
lysestager forfærdiges af pap (et rør og en
skive som fod), der overtrækkes med
guldpapir.

illustration placeholder
[Fig.] 17.


Det skulde glæde mig meget, om disse
mine vink hist og her skulde komme til
anvendelse, naar julen næste gang feires i Nordens
fjerne lande.

                        Chemnitz, 18de oktober 1890.

*




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:09:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/julegodter/2/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free