- Project Runeberg -  Julies Dagbok /
13

(1893) [MARC] Author: Peter Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13

vover sig væk fra den Muldklump, hvor hun
finder en sikker Føde. Bevistes hendes Fejghed
ikke tydeligt nok for 3 Aar siden, da hun forlod
sine Forældres Hus med en heroisk Erklæring
om, at nu holdt hun det ikke ud længer, og
saa fem Timer efter vendte hjem som en uartig
lille Pige til Faders Tugt og Moders Klage?

Naar jeg betænker, at denne latterlige
Flugt er mit Livs »Stordaad«, da erkender
jeg rødmende, at jeg ikke er skabt til noget
mere epokegørende end Etatsraadinde; at jeg
tværtimod paa mine bare Knæ bør takke
Himlen, om jeg naaer saa vidt.

Altsaa: Hurra for Eriks Brev! Det er mit
Jule-Evangelium. Det lover mig, at jeg inden
Sankte Hans skal blive Frue og Genstand for
Kusinernes Misundelse. Hurra! Det er altid
noget.

— — I Nytaarsdags højtidelige Anledning
har vi været til Gala-Familie-Middag hos
Bedstemoder. Af Faders Moder at være, er
Bedstemoder en mærkeligt elskelig Kone. I Grunden
tror jeg, hun ærgrer sig lumsk over Fader,
forsaavidt man tør bruge - et saa stærkt Ord
om Bedstemoders Følelsesliv. Hun sidder
ubevægelig, plantet mellem Puder, i sin stive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliesdag/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free