Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Trommer og Pauker faldt ind, jublende
Fløjtetoner, jeg laa som i en Luft af brusende
Musik, der vældede ind over mig, og jeg
sagde til mig selv: Du maa skynde Dig at
•vaagne, ellers kommer Du ikke med til Festen.
Og jeg vaagnede — i min Drøm — og stod
atter i Ørkenen, men Musiken spillede stadig,
og jeg hørte en Stemme kalde: Suleima! —
Jeg saa mig om, og se: ude i Horisonten
skimtedes noget hvidt, en Prik kun, men
nærmere og nærmere kom det med flyvende
Hast. Da svarede jeg: »Min hvide Scheik,
min Brudgom og Frelser!« Rundt om mig
lysnede det, Himlen hævede sig og hvælvede
sig klar og ren, jeg fornam den kølige Luft
fra et nært Kildespring, og dér fløj han mig
imøde, med flagrende hvid Burnus og
ombrust af Musik, min hvide Scheik paa sin
sorte Hingst.
. . . Saa vaagnede jeg. Ved min Seng
stod Moder smilende og sagde: »Du dovne
Pige, som sover til langt op paa Dagen.
Forresten saa Du saa sød ud, mens Du sov, at
jeg ikke nænnede at vække Dig. Jeg har
staaet og sét paa Dig i vist over ti Minutter.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
