Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
dine Læbers Koralskaal. Mange Kvinder har
sagt, at de elskede mig, men aldrig har jeg
hørt saa daarende Musik, som naar dine Kys
tilhviskede mig: jeg elsker Dig.« .... Men
hun ligger ganske stille, sér blot op mod ham,
og i hendes lange Øjenhaar hænger to
lykke-skælvende Taarer.
Men naar alle Lys i Gadens Huse er
slukkede og der kun hos dem brænder en
Ampel som en sløret Maane, da fører han sin
Elskede hen til Vinduet, slaar Gardinet tilside
og, mens de stirrer ud i den stille, hvide
Vinternat, peger han paa Vinduet ligeoverfor,
og han siger: »Ser Du, dér bor en stakkels
lille Pige. Dag efter Dag sidder hun, som en
Sisken i Bur, og længes. Længes uden at
vide efter hvad. Føler dog, at Livet er ikke
at sidde bag en Rude og male Roser og
Violer paa Porcellæn. Aner, at Elskov
eiden Maler, som sætter Roser paa unge Pigers
Kinder, Violer i deres Blik. Stakkels blege
Pige!« Og hun, den stolte, smukke Kvinde,
hun knuger sig frysende ind til sin Elsker, og
hun græder af Medynk over den ukendte
Piges Savn og af Angst for at miste sin
egen Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
