Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
er tung af Nag og Græmmelse, brudte
Forhaabninger og hver Dags pinefulde Bekymringer.
Selv det, ikke daglig at skulle se Moders
sørgmodige Ansigt, vil føles som en Husvalelse.
Ja, min egen søde Mo’r, det er stygt af mig
at tænke saadan. Men Du vilde tilgive mig,
hvis Du rigtig vidste, hvor ilde det staar til
med mig — at min unge Sjæl slider sig
tildøde som et Dyr i Bur. Paa en eller anden
Maade maa jeg ud. Det ender med, at jeg
gør en Dumhed, hvis mit Haab til Erik skuffes.
Nej, nej, det maa ikke ske. Erik, dit Navn
er den Talisman, jeg bruger mod alle onde
Fristelser.
Ogsaa mod de sorte Øjne, der nu er over
mig i mine Drømme. De sorte Øjne, som
jeg foragter og spotter, men som ikke slipper
mig; som pludselig lyser mig imøde, bedst
som jeg tror dem fordrevne, — fra en Krog i
Værelset, fra Gardinernes Folder, fra Mørket
i mit Værelse, naar jeg vaagner om Natten.
Deres Glans lammer min Vilje, jeg bliver kold
om Hænderne og hed i Hovedet. De er der
pludseligt og kommer saa nærmere og nærmere.
De er alvorlige og bydende, de ser paa mig
med en sikker og rolig Vilje. De siger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
