- Project Runeberg -  Julies Dagbok /
45

(1893) [MARC] Author: Peter Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45

sad skævt som sædvanlig, med den venstre
Lomme, som han altid borer Haanden ned i,
udposet og blank, og Slips og Flip var stadig
lige konfirmandagtige — »nedfalden med sort
Humbugsløjfe«.

Han trænger absolut til kvindelig Omsorg.
Har Forsynet udset mig til denne Gærning,
skal han minsandten nok blive vellykket. Han
har nemlig gode Betingelser for at kunne
stiliseres Jeg har tænkt mig at udstyre ham
som »det moderne Fremskridt« — djærv og
enkel Elegance: altid stram sort Redingote, med
ventende Knaphul, dertil mørke fintstribede
Benklæder; tillidvækkende Korrekthed:
velstrøget Silkehat, rødbrune engelske
Hunde-skindshandsker, høje, lukkede Officersflipper.

Ja, min Ven, Du kan rigtignok forlade Dig
paa, at Du skal blive dejlig. Vent Du bare.

Jeg betænker mig ikke paa at erklære
vor Middag idag for belivet. Selv Hs. Majestæt
Gnavpapa behagede allernaadigst at være i
indladende Humør. Han havde ligefrem et
Anfald af Ømhed overfor mig — hvilket gav
sig Udslag i, at han med to lange Fingre
prikkede mig paa Kinden og, med et Glimt
af Smil gennem Brillerne, hviskede: »Naa, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliesdag/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free