Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Dig, saa lukker Tilværelsen sig om mig som
fire kolde Fængselsvægge, der kun varmes af
min Længsel efter Dig, kun farves af Erindringerne
fra din Rigdom.
Hvor skulde Du ogsaa kunne vide noget
om alt dette? Du sér et glad Ansigt komme
og gaa, men Du kender intet til det Liv, det
glade Ansigt fører fra det Øjeblik, det sender
Dig sit smilende Afskedsnik, og til det Øjeblik,
det næste Gang lér Goddag til Dig.
Men hvis dine Tanker nogensinde, naar
jeg er borte fra Dig, falder paa at opsøge
mig, og hvis de havde Ævne til at se gennem
Dør og Væg, da vilde de, om de en
Eftermiddag gik ud til Huset i Forhaabningsholms
Allé, risikere at se det glade Ansigt forvandlet
til et afskrækkende Jammersminde. Jeg véd
ikke, hvordan det kan være; det er stygt,
urimeligt og utaknemmeligt af mig; men de
første Dages straalende Jubel, der bar mig
oppe over alle Bekymringer og som kastede
gyldent Skær over alt omkring mig — den
er forsvunden og er bleven afløst af en
knugende Tungsindighed, en pinefuld Angst,
der kun en Gang imellem viger for en kaad
Lystighed, en overstadig Trang til at le højt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
