Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Jeg véd, min egen Ven, at jeg har ingen
Ret til at kræve Dig til Regnskab. Du har
aldrig lovet mig Troskab, og jeg elsker Dig
for højt til at fordre Dig helt. Der var ingen
Kontrakt, ingen Betingelser den Gang, jeg
gav mig til Dig, og naturligvis burde jeg
have været paa det Rene med, at jeg ikke
var den eneste.
Jeg forlanger jo heller intet nu. Kun
vilde jeg, Du skulde forstaa, at jeg trænger
til, at Du er meget god imod mig. Jeg lever
jo Dage igennem af de faa Timers Lykke
hos Dig. Og hænder det, som sidst, at Du
siger et og andet, der lyder koldt eller blot
drillende, saa fryser de Ord sig fast i mig,
og der er intet Haab i mit Hjærte, før jeg
atter er hos Dig.
Hvis jeg sendte Dig dette Brev, vilde
Du ikke kunne skjule dit ironiske Smil. Du
vilde sige, at jeg var en Nar, og i Øjeblikket
— fordi jeg altid i Øjeblikket mener som
Du — vilde jeg selv føie, at mit Brev kun
var til at smile ad. Men bagefter vilde dit
Smil gøre mig fortvivlet til Døden.
Thi Du vil kun have mig som et glad
Ansigt, en Adspredelse i Ny og Næ. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
