Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
»Men i Vinter, Julie, da jeg skrev, at jeg
kom hjem?«
»Ja, Erik. Den Gang var det anderledes
end nu!«
Han havde rejst sig:
»Saa er det, som jeg tænkte. Jeg skal
ikke spørge. Du skylder mig intet Regnskab.
Jeg vil ovenikøbet foreløbig helst intet vide.
Og nu levvel, min lille Plejesøster, og gid Du
maa blive lykkelig.«
Han bøjede sig ned over mig, jeg følte
hans Læber paa min Pande, og mens jeg
endnu sad i min Stol, hørte jeg Entrédøren
slaa i efter ham.
Siden har jeg naturligvis grædt mine
modige Taarer, men siden igen har jeg følt
mig saa let og befriet. Som om en sort Sky
var forsvunden fra min Himmel, som om en
Tynge var væltet fra mit Sind.
Erik er borte. Jeg skal ikke længer
møde hans sørgmodige Øjne som en ond
Samvittighed.
Og jeg kan igen tænke med Godhed og
Kærlighed paa ham. Aldrig har jeg set ham
saa smuk og mandig, som da han rejste sig
for at gaa efter at have faaet mit Svar. Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
