Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Jeg gad vide, om det virkelig var alvorligt
ment. Skulde han kunne falde paa at blive
jaloux? Hvor ganske sindssvagt urimeligt,
men hvor dejligt!
9. April.
Ja, jeg er lykkelig, saa lykkelig, at jeg
bliver unøjsom. Siden endogsaa Solen maa
finde sig i at have Pletter, er der jo egenlig
ingen Grund for mig til at græde, fordi der
drager en og anden Sky over min Lykke.
Saa fornuftigt taler jeg til mig selv, naar
det vel er forbi og Solen igen skinner. Men
saalænge det staar paa, er jeg mindre
heltemodig.
Det, som volder mig de fleste bedrøvede
Øjeblikke, er hans snegleagtige
Forsvindings-væsen. Det er, som om han altid var bange
for at strække sig for langt frem, at komme
mig for nær paa Livet — aandelig talt.
Pludselig, allerbedst og allerhyggeligst som
vi sidder, er han borte. Og tilbage bliver
kun en forsigtigt tilknappet Sneglehus-Herre.
I samme Nu er det, som om Hundreder af
Mile lægger sig imellem os. Vore Hænder,
der har hvilet fast og varmt i hinanden, glider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
