- Project Runeberg -  Julies Dagbok /
167

(1893) [MARC] Author: Peter Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167

Det er et anonymt Brev om Dig!« Jeg kom
igen til at ryste, saa jeg næppe kunde holde
Brevet i mine iskolde Hænder. Ja, naturligvis
var det saadan. Skriften var fordrejet, det
var tydeligt, og Afsenderen havde med Flid
gjort Stavefejl. Skulde det være fra hende?
Hun havde jo set mig gaa op til ham. Nej,
nej, hun var god og fin, havde han sagt.
Men alligevel, naar Folk er skinsyge, begaar
de Handlinger, de ellers vilde foragte.
Forresten, det kunde være mange Andre. Hvad
vidste jeg, om jeg ikke var bleven set og
genkendt utallige Gange, naar jeg besøgte ham.

Saa var jeg fortabt. Om lidt kom Moder
hjem, hun vilde finde Brevet og bryde det . . .
jeg saa hendes fortvivlede Blik, saa hende
vakle og falde.

Nej, jeg maatte vide, hvad det Brev
indeholdt. Op for Lyset med det. Der
.vat-intet at se. Med en Naal prøvede jeg at faa
det listet op. Det var altfor fast lukket. Jeg
havde ikke længer Sans og Samling. Med
rystende Hænder rev jeg Konvolutten itu —
og med et Befrielsens Suk, udmattet af
Spændingen, lykkelig, men flov sank jeg ned
i en Stol med det frygtelige Brev i Haanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliesdag/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free