172 (Julies Dagbok)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

røre ved. Men skulde Livet — hvad Gud
forbyde — bringe min lille Pige noget, hun
ikke selv kan klare, saa kom kun, hvis jeg da
lever, trygt til mig. — Og nu skal Du rejse
Dig, Barn, og gaa, for at de ikke skal vente
paa Dig til Frokost. Men om det her idag
taler vi ikke til Fader og Moder. Og
Komediebilletten faar vi vel gemme til en anden Dag,
for iaften gør Du vist bedst i at putte Dig

tidligt til Køjs.«

* *

–— Jeg stod udenfor hans Dør. Jeg

var styrtet afsted gennem Gaderne. Men nu
— jeg turde ikke ringe paa. Straks jeg kom
ind i Huset, syntes jeg at mærke en tung
Sygestueluft, og her ved Døren var det, som
om Luften, sødlig og kvalm, kvælende trængte
sig ind i mig. Naar jeg ringede, vilde Døren
blive lukket op, og Pigen vilde staa bleg og
grædende foran mig, og jeg vilde ikke behøve
at spørge. Nej, nej — det var umuligt. Saa
haard kunde Gud ikke være mod mig. Jeg
begyndte at bede: »Fader vor, Du som er i
Himlen . . .« Nej, ikke nu. Gud vilde kun

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/juliesdag/0180.html

		Julies Dagbok / 172 (1893) Author: Peter Nansen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|