Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
At jeg ikke da faldt paa Knæ ved hans
Seng og bad ham om Tilgivelse.
Istedetfor sagde jeg med krænket Stemme:
»Du længes nok efter, at jeg skal gaa. Jeg
skal heller ikke trætte Dig længer.«
Han laa lidt uden at svare. Saa sagde
han i sin høflige og korrekte Tone, den
»fornemme« Tone, der ligesom puffer mig hundrede
Mile bort: »Ja, Du undskylder mig nok, at
jeg idag ikke er galant; jeg er jo endnu ikke
fuldkommen salonfähig. Og jeg trænger virkelig
nu til at hvile mig.«
— For første Gang skiltes vi uden at
aftale et nyt Møde. Jeg ligefrem hadede ham
i det Øjeblik, han smilende gav mig Haanden
til Farvel — og lod mig gaa uden at sige til
mig, at jeg var den dummeste, den uartigste
og mest forkælede Pige i hele Verden, og at
jeg havde fortjent Smæk som en lille uvorn
Unge.
Nu sidder jeg jo alligevel med Smærterne.
Ødelagt er denne Dag, jeg havde glædet mig
til som til ingen anden. Og hvad maa han
dog tro om mig? En utaalelig Pige maa han
anse mig for, der bliver krænket og uartig,
fordi han ikke er saa rask, som jeg havde ventet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
