Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Jeg kan og vil ikke lyve for Dig; jeg
siger Dig, som det er: Jeg er saa træt,
saa hjælpeløst træt, at jeg ikke kan mere
Dette kom til klart Udbrud imorges,
da jeg fik dit sidste Brev. Jeg var endnu
ikke staaet op, da det blev mig bragt.
Jeg ventede Brevet, jeg vidste jo, at det
vilde komme. Hør mig nu roligt, døm
mig ikke straks: Jeg laa og ønskede,
at der for en Gangs Skyld intet Brev
maatte være; jeg var ligefrem
hjærte-angst for at se min Værtinde træde ind
med det tykke Brev, hvis Udskrift,
Overskrift og Underskrift jeg kunde udenad/.;
og hvis Indhold — ak! — jeg ogsa^l
syntes at kende paa Forhaand. Saa Jäa
Brevet paa mit Sengetæppe; som en Mare
tyngede det mit Bryst med tilsinde
ubestemte Angster. En graa Knu^én lammede
min Hjærne og fyldte min Sjæl med en
Fortvivlelsens Lede: Jeg kunde ikke
overvinde mig til at bryde Brevet og læse det.
Hvor længe jeg laa saadan, véd jeg
ikke. Der var ikke faste Tanker i mit
Hoved, kun denne tunge graa Knugen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
