Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Moder tog mig op til sig, kælede for
mig som for et lille Barn, og da jeg var
bleven lidt roligere og laa og græd stille,
sagde hun: »Fortæl mig saa alt, hvad der er
i Vejen med Dig. Fortæl mig, hvorfor Du i
sin Tid lod Erik rejse, og hvorfor Du nu er
saa bedrøvet.«
Men jeg bad hende ikke forlange nogen
Forklaring nu. Hun skulde nok siden faa alt
at vide.
Da tog Moder mig med begge Hænder
om Hovedet, drejede mit Ansigt om mod sig
og saa mig fast i Øjnene, idet hun sagde:
»Der er kun én Ting, Du skal og maa sige
mig, Julie. Du er vel ikke—?« Jeg standsede
hende ved at lægge min Haand paa hendes
Mund. »Nej, Moder« — jeg smilede
bedrøvet —, »det, Du tænker paa, skal Du ikke
være bange for.«
»Saa Gudskelov da. For Du véd ikke,
hvor jeg har været bange i de sidste Dage.
Og at der var noget, Du holdt hemmeligt for
os, har jeg jo længe mærket. Men jeg tænkte,
der var En, Du traf hos Christiane, og at Du
nok en Dag kom og fortalte os om
Forlovelsen.«
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
