Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Anelser, Haab og Løfter, og jeg forstod, at
jeg var overvunden.
Men jeg er intet fordringsfuldt Barn længer.
Jeg venter ingen Æventyrprins, jeg tror ikke,
Livet byder mig til et evigt Festbord. Jeg
véd, at jeg vil faa baade godt og ondt, flest
Hverdage og kun en Gang imellem Fest; jeg
véd, at det, der kommer, bliver hverken stort
eller mærkeligt, men jeg véd ogsaa, at jeg
maa være glad endda, og at det ialfald bliver
Liv. Og leve maa jeg, ud i Lys og Luft,
siden jeg ikke kan dø med det Døde, og
siden jeg er for ung til at finde Fred i Sorgens
Kloster.
Og siden Erik, min trofaste Ven, vil tage
mig som den, jeg er — uden Forargelse og
uden Bebrejdelser, fin og mandig uden at
forlange nogen Ydmygelse af mig.
Det var ham, jeg saa hin Dag udenfor
Frederiksberg Have. Faa Dage efter mødte
jeg ham i Haven, og da vi siden fulgtes ad,
fortalte han, at han mange Gange havde set mig
derude, men havde holdt sig skjult, fordi han
troede, jeg helst vilde være alene. Jeg svarede,
at jeg ingen Grund havde til at søge
Ensomhed, og han tav, uden at tro mig. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
