Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
for sidste Gang har mine Taarer vædet dem.
Jeg har ogsaa brændt hans Billeder; værst var
det at slippe det, hvor han var en lille Dreng.
Nu er det altsammen borte. Dog Sløret, som
laa i Skuffen mellem alt det andet, kunde jeg
ikke brænde. Moders og mit Slør. Jeg
begravede mit Ansigt i det, og jeg syntes, det
var et levende Væsen, en trofast Veninde,
tavs overfor alle Andre, men hviskende til
mig en mild og daarende Duft af dejlige
Minder. Jeg kunde ikke dræbe det. Det
klappede bedende min Kind, syntes jeg, jeg
gav det Kys og Kærtegn; jeg græd i dets
bløde Skød og jeg lovede det, at det og jeg
alle Dage skulde blive sammen. Jeg svøber
det om min Dagbog og gemmer dem, saa
Ingen skal kunne finde dem. Men kommer
der ensomme Stunder, hvor jeg synes, Livet
er altfor graat og fattigt og ingenting, da
søger jeg til mine to gamle Fortrolige og
mindes med dem den flygtige Tid, da Livets
brogede Mangfoldighed som en vidunderlig
Aabenbaring benaadede min fattige Ungdom.
Min Dagbog er endt. Og Aaret, jeg gik
saa usikker ind i, er endt. Min Skæbnes Aar
blev det. Rigt paa Lykke og rigt paa Smærte.
Julies Dagbog. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
