Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[12
ud af en Fodpose krøb en lang, mager Skikkelse
med lodden Kabuds; et Par runde Hornbriller, en
spids Næse og graalige, kortstudsede Knebelsbarter
var foreløbig det Eneste, man saae af Personen.
— „Velkommen, Velkommen, gamle Jochumsen I"
raabte Skovrideren, og efterat have befriet sig fra
Reisetøiet viste den saaledes Betegnede sig i
stor-tærnede Benklæder og lang, sort Frakke.
— „Overlærer — om Forladelse: Professor
Jochumsen — min Kone!" præsenterede
Skovrideren, og inden den nys Ankomne fik Noget
sagt, vedblev den glade Vært, idet han slog sin
Gjæst paa Skulderen: „At Du virkelig vilde komme
herud engang, det var rigtignok et Offer!"
„Bah!" brummede Jochumsen. „Fordi man
hører hjemme i Garnisonsbyen, kan man da gjerne
for en Gangs Skyld holde Jul i Skovridergaarden!"
„Men hvad siger Pastor Knudsen til, at Du
svigter ham iaar?" spurgte Skovrideren.
„Han maa finde sig i det — det er
Forholdenes Skyld. Seer Du, Vinge, hans Døtre er
endelig begge To blevne forlovede — Mine med
Capelianen og Frederikke med Møller Sørensen — og
al den Kjærlighed og Kyssen er ikke til at holde
ud. Om Sommeren gaaer det an, naar man kan
rende fra det, men om Vinteren inden Døre — nei!"
— „De maa endelig smage Dyreleveren, Hr.
Professor," sagde Fruen lidt efter ved Aftensbordet.
. „Ja, den faaer Du kun i en Skovridergaard!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
