Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Deres Værelse, og den Hund elsker nu engang
Drengen — den holder meget mere af ham end af
min Mand, og Vinge er ligefrem jaloux paa sin
egen Søn — ja, det lyder maaske urimeligt, men
sandt er det!" Og Fruen vendte sig om forat
skjule sine Taarer.
— „Vil Du med i Skoven, Jochumsen?" spurgte
Skovrideren, der kom til. „Juleaftens Formiddag
pleier jeg altid selv at kjøre rundt og lægge Hø ud
til Vildtet, naar det har ondt ved at bjerge sig."
Ja, det vilde Jochumsen gjerne, og saa kjørte
de — Ida var Kusk — ind i den vinterlige Skov,
under de tindrende Koralgrene og mellem de mørke
Stammer, ind, hvor det dryssende Snestøv forgyldtes
af Solen, og hvor Fyrrens kvastede Toppe saae
ud som skinnende Fjerbuske. Stille, vinterstille var
der overalt; et springende Dyr og en hamrende
Spætte, en Flok Solsorter, der holdt Gilde paa
Tjørnebærrene, og en hæs Krage, det var det eneste
Levende, der brød Stilheden.
— „Du skulde lufte mere ud her mellem
Granerne," bemærkede Jochumsen underveis.
„Saa?" svarede Skovrideren. „Det har Du jo
ikke mindste Forstand paa!"
„Jeg ikke? Bah! Jeg har læst en hel Del
om Skovkultur o. s. v., og Pastor Knudsens
Plantage kan jeg udenad. — Det maa være et herligt
Liv at være Forstmand, og Du er en lykkelig
Mand, Vinge!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
