Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 ,
bagefter, og Ida satte sig til Klaveret og begyndte
at spille „Glade Jul, deilige Jul", men der var
Ingen, som sang. — „Syng, Folk!" sagde
Skovrideren. „Hvorfor synger I ikke?" — „Nei, det er
ikke saadan at sætte i," svarede Kusken. „Den
unge Herre pleier altid at synge for." — „Naa, ja,
— ja, saa skal jeg!" Og Skovrideren sang, men
det lød, som var det Vægterversene, og Fruen græd,
og Folkene tav.
— Det var alligevel ingen rigtig hyggelig
Juleaften, syntes Jochumsen.
„Sneen røber Meget," havde Skovrideren sagt
om Aftenen, men næste Morgen — Julemorgen —
sagde han: „Sneen dækker Meget! Nu havde jeg
stolet paa, at vi kunde fulgt Sporet fra igaar Aftes
ned til Christen Fyenboes Hus, men pyt! Der er
falden Sne inat, og Alt er slettet ud — nu sidder
Fyenboen og griner ad mig."
Jochumsen var ogsaa skuffet, for han havde
glædet sig til at være med at følge Sporet: det var
just Noget for ham, der elskede Hemmeligheder og
sværmede for at opdage det Skjulte. Nu maatte
han nøies med paa egen Haand at recognoscere
det nye Terrain, som Skovridergaardens Omgivelser
vare for ham, og da han efter et Par Timers
Fraværelse kom tilbage, imponerede han fuldstændigt
.2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
