Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
„Jeg lader aldrig Nogen vente paa mig!"
„Ja, ja — naar kan Du være tilbage?"
„Aa, omtrent Klokken Et."
„Godt! Saa skriver jeg til Krybskytten, at
han ikke behøver at være paa Pletten før
Klokken To."
„Staaer Du saadan ligefrem i Correspondance
med ham?"
„Aa, ja, paa en Maade! — Tag Du blot i
Nørreskoven!"
Saa gik Jochumsen igjen ud i Haven, glattede
med sin Stok Idas „11" ud og skrev et „2" i Stedet,
idet han omhyggeligt sørgede for at efterligne hendes
lille Krølle. Derpaa saae han ud over Gjærdet:
nei, der var ingen Spor endnu, saa Præstesønnen
havde aabenbart ikke læst den første Tilsigelse.
— „Men, Død og Pine!" tænkte Jochumsen lidt
efter. „Hun møder jo Klokken Elleve, og saa er
han der ikke, og naar han stiller Klokken To,
saa er hun der ikke!" Saa tog han en rask
Beslutning, gik hen paa Siden af Ida, blinkede
hemmelighedsfuldt og fortroligt til hende og hviskede:
„Jeg skulde sige, at „han" ikke kunde komme
Klokken Elleve, men først Klokken To!"
Om en Granatkardæsk var sprungen lige foran
hende, kunde Ida ikke være bleven mere perplex,
end hun blev. Purpurrød stammede hun: „Men
hvordan — hvorfra veed Professoren, at —"
„Det er min Hemmelighed!" svarede Jochumsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
