Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Oberstlieutenanten var ogsaa bleven ældre
naturligvis — men han havde ellers Solskin nok.
Han var vel anskreven hos høiere Vedkommende,
blev sendt til fremmede Troppesamlinger og fik
udenlandske Ordener — af dem om Halsen, —
Roserne bugnede i hans Have, og Anna, Datteren,
var bleven en complet Skjønhed, frisk og
blomstrende.
Men en Vinter — hun var den Gang en atten,
nitten Aar — begyndte hun, som Faderen sagde,
at falde af; hun havde hverken sin gamle Kulør
eller sit gamle Humør. — „Du kommer paa for
mange Baller, min Pige!" sagde Oberstlieutenanten.
„Det er det, Du ikke kan taale!" Hun rystede
paa Hovedet og smilte, men det var alligevel ikke
det gamle Smil.
Og Oberstlieutenanten speculerede og
specu-lerede, og ærgrede sig, og inden Vinteren var
omme, saae han ud, som om han skulde falde
for Aldersgrænsen til April.
En Foraarsdag ganske tidligt paa Morgenen
blev Kontorchefen vækket ved en usædvanlig Støi
inde hos den sydlige Nabo: det lød, som om der
skulde holdes Reisegilde inden Aften, saadan
hamredes og bankedes der.
Han reiste sig op i Sengen; i det Samme Lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
