Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
der et Brag, og en Solstrime, fuld og varm, brød
ind ad Vinduet og lagde sig som et Teppe paa
Gulvet derinde, hvor der i mange Aar ikke havde
været Sol.
Han foer til Vinduet og saae ud; man var
ifærd med at rive Plankeværket ned, og det
midterste Parti var allerede faldet.
Neppe var Kontorchefen kommen i Klæderne,
før Oberstlieutenanten stod i hans Stue. De to
Mænd toge ligesom Maal af hinanden, de havde
jo heller ikke mødt hinandens Blik i lange Tider.
— „Herregud, hvor han er bleven gammel!" tænkte
Oberstlieutenanten, og Kontorchefen greb sig selv
i at lægge Mærke til, hvor Oberstlieutenanten var
bleven graa.
Ingen af dem vilde begynde, men omsider tog
Oberstlieutenanten det overtvært og sagde: „Ja,
Plankeværket bliver taget bort. Jeg kan ikke i
Længden finde mig i, at De — eller Deres Hus —
skal tage al den Smule Solskin, jeg endnu har
tilbage, fra mig, og det er De — eller Deres Hus —
godt paa Veie til at gjøre!"
„Jeg!" udbrød Kontorchefen dirrende. „Er det
maaske mig, der har taget Solen fra Dem? Er
det mig, der —"
„Ja, det er", svarede Oberstlieutenanten roligt.
„Mit Solskin, det er Anna, og hende har jeg ikke
længere".
Kontorchefen spilede Øinene op og indrømmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
