- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
85

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

„Ja, jeg skal blot have Madam Svendsen til
at pakke min lille Vadsæk, saa er jeg færdig."

„Tag Du saa hjem, og pak", sagde Vinkel.

Jespersen, der ellers ikke var mistænksom af
sig, fik en Anelse: det var jo aabenbart, at Vinkel
helst vilde være fri for hans Nærværelse, eftersom
han øiensynlig i øieblikket betragtede ham som sin
onde Samvittighed, og han kjendte sin Fætter
tilstrækkeligt til at vide, at han ikke vilde tage i
Betragtning at seile uden ham, hvis dette af en
eller anden Grund passede ham bedst. Jespersen
forandrede derfor sin oprindelige Bestemmelse, selv
at tage ind til sin Bolig, og sagde med
irriterende Ro:

„Jeg troer i Grunden hellere jeg vil blive, hvor
jeg er, saa sender jeg Færgemanden ind med et
Par Ord til Madam Svendsen."

„Ja, gjør, som Du vil", sagde Vinkel og gik
ned i Kahyten.

— Vinkel var eneste Barn af en rig
Provins-kjøbmand og havde som saadan fra lille af havt
Lov til at gjøre og lade, hvad han vilde. Til Trods
for sit gode Hoved var han derfor bleven Student
med en kneben anden Charakteer og var falden
igjennem til Philosophicum, hvisaarsag det var en i
hans nærmeste Kreds yndet Adspredelse at skrive
„Cand. phil." paa Breve til ham. Omtrent
samtidig med, at han saaledes afsluttede sin academiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free