Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
tyve øre, hvorover han kom i et Perlehumør til
Aftensmaden, som i næsten Blikstille indtoges ud
for Rødvig og smagte Alle fortræffeligt.
Solen var gaaet ned bag de glødende
Skybanker inde over Landet og spredte en rødviolet
Metalglans paa Havet, der langsomt vuggede sig
i bløde Folder som glitrende Silke. Vinkel stod
alene forude og stod — aldeles mod Sædvane —
ubevægelig og saae frem for sig. „Nu eller aldrig I"
mente Jespersen og skyndte sig hen til ham.
Vinkel vendte sig uvillig om, som En, der
er ærgerlig over at forstyrres i sine Drømme, og
var endogsaa uhøflig nok til i en Tone, der ikke
kunde misforstaas, at sige: „Hvad godt?" men
Jespersen veeg ikke tilbage, naar det gjaldt om at
sige eller gjøre, hvad han ansaae for rigtigt, og
svarede derfor: „Det staaer Dig formodentlig
fuldkommen klart, at jeg ikke er gaaet ombord alene
for min Fornøielse?"
„Heller ikke for min!" brummede Vinkel. „Der
var jo Ingen, der bad Dig!"
„Særdeles artig!"
„Aa, jeg be’er!"
„Nei, jeg er, som Du naturligvis meget godt
veed, taget med for om muligt at erfare Grunden
til din, mildest talt, mærkelige Opførsel."
„Jeg skylder ikke Dig eller nogen anden
Regnskab for min Opførsel!"
„Mig maaske ikke, skjønt jeg er din kjøde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
