Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
havde commanderet, skjændt og bandet, selv tumlet
med Ballastjernene, saa Sveden haglede ned ad
ham, og ikke tænkt paa at nyde Vaadt eller Tørt.
— „Vi tager Tærø Lodsen med gjennem Sortsø
Gab og Grønsund", hørte Jespersen Vinkel sige til
Randrup, der forresten erklærede sig villig til ogsaa
her at fungere som bekjendt Mand men blev kort
afvist.
„Grønsund!" tænkte Jespersen. „Hvis jeg ikke
husker feil, adskilles Falster fra Møen ved
Grønsund, og vi kommer altsaa lige lukt ud i
Østersøen. Herren maa vide, hvor det nu gaaer hen,
og hvad der nu er løs!" Men saa dybt bøiet
under Vægten af sine forskjellige Uheld var
Jespersen, at han ikke engang kunde bekvemme sig til
at spørge Vinkel, hvor de skulde hen, og en
Henvendelse til Teilgaard havde kun til Følge, at Denne
svarede: „Ja, Gud maa vide, hvor vi ender, han
er jo rent rundtosset nu! Men jeg tænker ellers,
vi løber til Sverige!"
Sortsø Gab og Grønsund passeredes, Lodsen
gik fra Borde Klokken henad Ni, og „Svanen" stod
nu Øst efter for en Kuling af Vest, der efterhaanden
gik over til Storm. Vinkel havde ikke sagt ti
Ord i de sidste to Timer, og syntes kun optagen
af eet: at komme saa hurtigt som muligt til et
ubekjendt Maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
