Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Op ad Formiddagen vaagnede Jespersen, og
noget efter de to Andre. En lang og styrkende
Søvn, som ikke var bleven forstyrret ved at lænse
over Østersøen, havde gjengivet ham ’det Meste af
hans Sinds Ligevægt og Sikkerhed i Optræden.
„Jeg maa sige, at det forekommer mig at
være en, mildest talt, eiendommelig Opførsel af
Vinkel saadan at gaa iland uden os Andre, og
uden at man aner, hvor han er henne, og naar
han kommer tilbage!" sagde Jespersen, da
Teilgaard fortalte ham, at Rhederen var borte.
„Ja, hvad skal man sige til det!" svarede
Randrup.
„Han har jo sine Luner", bemærkede
Teilgaard resigneret.
„Ja, men dette er dog virkelig for galt! — Jeg
vil iland! Jeg vil se Bornholm!"
„Saa kommer Du til at svømme", sagde
Randrup, „for Jollen er her ikke, den venter paa Vinkel
inde i Allinge Havn!"
„Det er jo ligefrem uforskammet!" vedblev
Jespersen. „Men det agter jeg ogsaa at sige ham,
der er dog Grænser for, hvad selv han kan
byde En!"
— „Der kommer Jollen!"
„Er Vinkel med?"
„Ja, vist er han med! — Se, han vifter med
Hatten og slaaer ud med Armene!"
• 10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
