Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
„Der ligger min Fabrik", siger Weidmann og
peger paa et helt Bygningscomplex, „og derovre,
paa den anden Side af Torvet, har jeg mine Lagere".
Det er allerede temmelig imponerende, men da han
lidt efter viser mig en ny Skolebygning og siger:
„Det er min Skole, d. v. s. jeg har bygget og
oprettet den for mine Arbeideres Børn", er jeg
fuldstændig paa det Rene med, at han maa være en
anden „Kannitverstan", Konge i sin lille Rhinby.
Og det viser sig da ogsaa at være Tilfældet paa
hele Kjørselen gjennem Byen: alle Mennesker hilse
ham, og han nikker igjen eller raaber et Par
gemytlige Ord til Venner og Bekjendte i de aabne
Vinduer. — „Men det er dog en ugudelig Varme!"
udbryder han pludselig, og inden jeg veed et Ord.
af det, har han kastet Frakke og Vest og skilt sig
af med Flip, Halstørklæde og Manchetter. „Gjør
De blot som jeg", vedbliver han, „ellers er det ikke
til at holde ud". Vi komme med nogle
Indvendinger — temmelig svage forresten — og foreholde
ham, at det dog neppe gaaer an at vise sig
saaledes paa aaben Gade, men Indvendingerne hjælpe
ikke: han haler selv Tøiet af os, og i meget let
Costume kjøre vi videre, uden at Nogen synes at
blive forargede. I Udkanten af Byen holde vi ved
en Villa, og her skulde vi have Weidmanns Ven,
Hr. Rentier Rheinländer med, eftersom han er
Medforpagter af Jagtdistrictet oppe i Bjergene. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
