Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
kan han ikke gjøre noget Bedre end overfalde den
Første den Bedste, han møder, med „Stavshug og
Steenshug og Beenshug og Nævehug og Haargreb
og Jordskuf", som der staaer i gamle Christian den
Femtes Lov — det er da een af de Paragrapher,
man aldrig glemmer!
Stadig opad i stadig stigende Varme.
Thermometret holdt jo nede ved Rhinen sine 29 Grader,
men heroppe føie vi det idetmindste ti Grader
varmere, og da vi endelig efter et Par Timers Kjørsel
standse i Udkanten af Skoven foran et Jægerhus,
er vor Temperatur paa Kogepunctet.
Vi modtages af Thüringeren Friedrich, Skytte
og „ Wildmeister" paa Revieret. Sommer og Vinter
lever han heroppe i sit ensomme Bo; en Mils Vei
eller mere har han til de nærmeste Mennesker, og
dog kan han sjelden holde ud at blive mere end
en Dag eller høist to nede i Byen: saa længes han
igjen op til sin Bjergskov og sit tarvelige
Ungkarlehjem. Høi og slank, med et stort, brunt F’uldskjæg,
skarpt Blik og alvorligt Udtryk er han en fuldblods
Type paa en tysk „Grünrock". Han byder sit
Herskab Velkommen og maa strax aflægge Rapport:
Aftenen i Forveien har han skudt en Vildkat —
han viser os senere Bælgen af den — og om
Morgenen har der været tre Vildsvin — „grobe Sauen"
— inde at rode op mellem Kartoflerne udenfor
Skoven. Det vækker vore slumrende Livsaander,
og fuldstændigt restituerede blive vi efterat have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
