Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
gaaer en Snes Skridt bort og begynder at „blade".*)
Jeg er nu mere end opløst af Varme; den lange,
anstrengende Vandring har bragt Blodet i en
Bevægelse, som jeg vistnok aldrig før eller siden har
kjendt, Tøiet klæber til Kroppen, det hagler ned ad
mit Ansigt, og Myggene og Fluerne sidde fast. Og
under alt det staaer jeg med alle Sanser spændte
og med Bøssen i Færdigstilling, thi der kan jo
springe en Buk naarsomhelst! — Det gjør der
imidlertid ikke, og da Friedrich med Mellemrum har
bladet en halv Times Tid, bryde vi op og gaa til
en anden Post — atter en lang, lang Vei, gjennem
en lige saa monoton Kratskov.
Men er Veien uden Interesse, saa er til
Gjengjæld den Udsigt, jeg har fra min nye Post, noget
af det Skjønneste, man kan tænke sig. Jeg staaer
lige paa Randen af en steil, kratklædt Skraaning,
og nedenunder er der, saa langt øiet rækker, eet
bølgende Hav af mørke Skove, der ruller sine bløde
Bølger ud i det ubekjendte Fjerne. Skumringen
falder paa; der kommer intet Vildt, Friedrich har
sat sig paa en Sten og opgivet Jagten, Aftenbrisen,
der nys hviskede gjennem Skoven, er døet hen, og
nu er Alt stille — ikke en Lyd, ikke en Bevægelse.
Aldrig i mit Liv har jeg følt Skovensomheden som
*) For Ikke-Jægere bemærkes, at dette bestaaer i at
efterligne den Lyd, hvormed Raaen kalder paa Bukken; naar
man „blader", har man altsaa Udsigt til at faae er. Buk
paa Skud.
Sophus Bauditz: Jul i Skovridergaarden. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
