Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Vi have hørt to Skud, og lidt efter kommer
Friedrich ganske rigtig slæbende paa et Stykke Vildt.
— „Men hvad i al Verden er det!" brøler
Weidmann allerede i lang Afstand. „Det er jo ogsaa en
gammel Raa!" — „Ja, det er saa", svarer Friedrich
trist og ryster misbilligende paa Hovedet. „Har
Rheinländer—?" — „Ja!" — „Saa skal han da ogsaa
— hvor er han henne?" — „Han kommer vist
strax, men han bad mig gaa i Forveien med Dyret,
forat den første Storm kunde være stillet af, inden
han viste sig." Men havde den gode Rheinländer
haabet paa det, saa havde han rigtignok forregnet
sig! Neppe kom nemlig den massive Rentiers
Corpus til Syne mellem Stammerne, før Weidmann foer
ind paa ham og modtog ham med et: „Sie,
unge-hängter SpitzbubJ" hvilket efterfulgtes af en saadan
Strøm af verbale Injurier, at det varede længe, inden
den uheldige Skytte kunde faae afleveret en kjøn
Fortælling om, at han virkelig havde holdt til en
Buk, men i Skuddet maatte Raaen være sprungen
foran. — „Aa, De gamle Misdæder!" tordnede
Weidmann. „Har De ikke Dødssynder nok paa
Deres Samvittighed! Vil De oven i Kjøbet besmitte
Dem med en dundrende Løgn, som selv „Treff",
generer sig ved at høre paa! — Vil De se, hvor
den lusker afsted med Halen mellem Benene! —
Og det var Dem, der igaar ikke kunde forstaa, at
man i Tusmørket kan se feil af en Buk! Men ved
høilys Dag, saa har man maaske Lov til det!" —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
