- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
244

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

Skovfoged, kort sagt Major domus over hele
Herligheden."

„Naa, ham! Jo, ham husker jeg godt nok.
Men Du maa da ikke bilde Dig ind, at han derfor
har opgivet sin tidligere Profession — nu kan han
jo drive den ganske aabenlyst!"

„Aa, Calle er paalidelig nok", sagde Holgersen,
„men jeg har alligevel anskaffet mig en skogvaktare
til — en dansk Mand og en snurrig Fætter.
Di-strictet var for stort for Een, og skjøndt jeg, som
Du veed, har den bedste Tro til Calles Hæderlighed,
er det dog ikke nogen Skade til, at han har en
Collega, som han veed kan se ham paa Fingrene
— hvad jeg nu forresten ikke troer, han gjør, for
det er en doven Hund. — Naa, er det saa afgjort,
at vi tager afsted iovermorgen og bliver et Par
Dage derovre? Jeg telegrapherer til Nämndemannen
og til Calle, at de skal have Alt i Orden, og til
min svenske Nabo, den unge Baron Silvander, at
han skal mødes med os og bringe sine Støvere med."

„Det lyder egentlig grumme tiltalende",
bemærkede jeg.

„Ja, da der vistnok ikke paatænkes nogen
almindelig Mobilisering af Hæren paa denne Side
Nytaar", sagde Majoren, „saa indseer jeg egentlig
ikke, hvorfor min Nærværelse her i Landet skulde
være absolut nødvendig."

„Bravo!" raabte Holgersen. „Det er altsaa
afgjort!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free