Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
ligt, at jeg gav Toddyer Stuen rundt en Gang eller
to, og lidt ør i Hovedet var jeg naturligvis ogsaa,
da jeg omsider gik til Ro. — Næste Morgen
spørger Mo’er mig ganske troskyldigt, hvordan jeg havde
havt det om Aftenen, og skjøndt jeg jo ingen
Verdens Ting havde at skjule, var jeg dog dum nok
til at svare, at der havde været meget daarlig Luft
i Gjæstestuen, og at jeg som Følge deraf var gaaet
temmelig tidlig til Køis — man skal aldrig lyve for
sin Kone. Op ad Formiddagen gaaer vi en
Spaseretur rundt i Byen, op ad Stationen til, forat høre,
om der var Udsigt til at komme hjem, og henne
ved det første Hjørne mødte vi Barberen, der hilste
paa det venskabeligste og nikkede nok saa bekjendt.
Saa kommer vi forbi Posthuset; der staaer
Postmesteren i Døren og glæder sig over sin rolige
Tilværelse, og han hilser naturligvis ogsaa. Det gik
endnu. Men inden vi naaede Halvveien til Stationen,
troer jeg, vi mødte den halve By, og mig kjendte
de jo Allesammen og hilste pligtskyldigst og
taknemmeligst. Saa siger Mo’er tilsidst: „Er det altid
saadan i smaa Byer, at Folk hilser saa venligt paa
Fremmede?" — „Ja", siger jeg, „det gjør de vist
altid." — „Det er egentlig en kjøn Skik", siger
Mo’er saa. — „Ja, saamænd er det saa", svarer
jeg og troede den hellige Grav vel forvaret. Men
hvad jeg havde glemt, det var at betale Værten i
Forveien for Omgangene, saa da Banen blev ryddet
ud paa Eftermiddagen, og Regningen blev bragt op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
