- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
20

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

han kom i Døren, mumlede han dog til Svar: »Ja,
vent lidt, saa kommer jeg.«

Johan ventede nu næsten en Time ude i Gaarden
og gjorde sig derunder tilvens med Hunden, som virkelig
var forsonligere end den store lærde, som omsider kom ud
af Døren Kjækt skred han frem, støttet til sin Rørstok,
medens Johan frygtsomt travede bagefter med Hatten un-
der Armenz at sætte den paa var en farlig Sag; thi i
sin Barndom havde han faaet mangt et Ørefigen af Pa-
storen, fordi han ikke havde taget den af tidlig nok, det
vil sige, straks han fik Øie paa ham i det fjerne. Men
at gaa en hel Time med blottet Hoved under aaben Hini-
mel, i September Maaned, det var dog ikke behageligt,
og han begyndte derfor at studere paa en Udvei til at
faa den paa, uden at vække Anstød. Pludselig faldt Hr-
Stollbein til Jorden med et stærkt Brag. Johan sprang
forfærdet til. »Ak, Hr. Pastor,«« raabte han, »erJ kom-
men tilskade?«

»Hvad vedkommer det dig, din Slyngel?«« var Pre-
stens heltemodige Svar, idet han søgte at komme paa Fode
igjen. Nu blussede imidlertid Johans Ærgrelse udi
lys Lue, saa at han busede ud med: »Ja, faa glæder det
mig hjertelig, at J faldt,« —- hvorpaa han endnu dertil
gav sig til at le. »Hvad for noget?« raabte Pastoren.
Men Johan satte Hatten paa Hovedet, lod Leven brole
uden at bekymre sig derom og gik videre. Pastoren gik
da ogsaa med, og saa kom de endelig til Tiefenbach.

Den gamle Stilling stodiDoren med blottet Hoved;
hans vakre graa Haar legede i Vinden; han smilte til
Pastoren, gav ham Haanden og sagde: »Det glæder mig,
at jeg paa mine gamle Dage skal faa se Hr. Pastoren
ved mit Bord; men jeg vilde neppe været saa dristig at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free