- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
22

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

A hvorpaa vi begge maatte spise med ham, og han forsik-
rede, at aldrig noget Maaltid havde smagt ham bedre.
Hvor der hersker Renlighed, der kan enhver spise. Nu,
—— hvad bestemmer J Eder til, Hr. Pastor?«

Pastoren satte sig og tiede stille. Da raabte Stil-
ling paa sine Børn, men ingen af dem vilde komme ind,
ikke engang Margrethe. Hun gjorde imidlertid en Bolle
med Hensekjodsuppe istand til Gjæsten tilligemed et godt
Stykke Kjød paa en Tallerken og et Krus Øl. Stilling
selv bar dette ind; Pastoren skyndte sig at spise og drikke,
altsammen i Taushed, og gik saa atter hjem. Nu først
satte Stillings Familie sig tilbords. Margrethe sagde
Bordbonnen høit, og man spiste med den største Appetit.
Ogsaa den Unge Moder sad ved Bordet med sin Dreng
ved Brystet, paa Margrethes Plads, thi Margrethe vilde
idag selv opvarte sine Børn. Hun var ifort en Kjole
af fint sort Toi, og under Huen kom de graa Lokker frem,
der var smukt pudrede af Ære og Alderdom. Meerkelig
nok blev der under hele Maaltidet ikke talt et Ord om
Pastoren.

Den nye Verdensborger trivedes, vokste og blev tyk
og fed. De erfarne Naboersker erklærede naturligvis straks
efter Drengens Fødsel, at han var sin Faders udtrykte
Billede, men deri tog de dog feil, thi han havde og fik
ganske sin Moders Træk, saavelsom hendes ømme, føl-
somme Hjerte.

Imidlertid lagde et blidt Tungsind sig lidt efter lidt
over Dorthea. Hun ophorte at føle Interesse for almin-
delige jordiske Ting og smeltede ofte hen i Taarer, uden
at der dog var nogen Bitterhed deri. Gik Solen op,
saa grced hun, betragtede den tankefttldt og sagde under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free