Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
»Jeg skulde gjerne dø med dig i dette Øieblik, men
hvad vilde der saa blive as vor kjære lille Dreng?««
»Han vilde blive godt opdragen og omsider komme
efter os.«
»Jeg vilde dog være meget bekymret for, at han ikke
skulde komme til at frygte og elske Gud.«
»Hvr engang, Dorthea, du har nu i lang Tid været
saa trist tilsinds, at du ogsaa gjør mig tungsindig. Har
du noget paa Hjertet, kjære Barn, som plager dig? Hvor-
for vil du helst være alene med mig? Mine Søstre tror,
at du ikke holder af dem.«
»O jo, jeg har vore Forældr-e og Søskende kjær,
jeg har alle Mennesker kjær, men jeg skal sige dig, hvor-
ledes jeg er tilmode. Naar jeg om Vaaren ser, hvorledes
alt saar nyt Liv, hvorledes Blade og Blomster spirer frem,
da er det mig, som om jeg var i en Verden, hvor jeg
ikke hørte hjemme. Men straks jeg finder et gult Blad,
en vissen Blomst, da flyder mine Taarer, og jeg føler
mig saa vel tilmode. For i Tiden derimod gjorde saa-
dant et trist Indtryk paa mig, og jeg var aldrig saa glad
som om Vaaren.«
Medens de talte saaledes sammen, kom de til Slots-
ruinerne. Der blæste den kjølige Luft fra Rhinen dem
imøde, og Vinden legede med de lange, tørre Græsstraa
og Efeublade, som slyngede sig opover de sorsaldneMure.
»Dette er mit Yndlingssted,« sagde Dortheaz »her
skulde jeg ønske at bo. Lad os spasere lidt omkring her
og synge en Sang sammen.«
Da de havde gjort dette-, begyndte Solen at gaa ned,
og de begav sig paa Hjemveien, men underveis følte Dør-
thea sig pludselig gjennemisnet af en kold Gysen og kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
