Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
med Nød og neppe naa hjem. Hun faldt i en hidsig
Feber, hvorunder Vilhelm ikke veg fra hende hverken Dag
eller Nat.
Efter fjorten Dages Forløb sagde hun en Nat ved
Kl. 12 til sin Mand: »Kom og læg dig.« Han klædte
sig da af og lagde sig ved hendes Side. Hun slyngede
sin høire Arm omkring ham, og han laa med sit Hoved
ved hendes Bryst. Da mærkede han pludselig, at hendes
Hjertes Slag stansede, og derpaa atter bankede etpar
Gange. Han blev ganske kold af Skræk og raabte sor-
tvivlet paa sin Søster Marie. Alle de andre kom ogsaa
snart til. Der laa Vilhelm og opfangede Dortheas sidste
Aandedræt i sin Mund. Hun var død! Vilhelm faldt i
et Slags Bedøvelse og ønskede helst, ikke at komme til
sig selv igjen. Omsider stod han dog op af Sengen,
græd og jamrede sig høit. Fader Stilling og Margrethe
lukkede den bødes Øine til under mange Taarer. Det
var ogsaa et vemodigt Syn at se de to graa Hoveder
bøie sig over den unge Kones Lig. Ogsaa Stillings
Dotre græd høit og gjenkaldte sig i Erindringeii sin sa-
lige Svigerindes sidste Ord og Kjærtegn.
Vilhelms Stilling havde med sin Dorthea levet gan-
ske for sig selv i den stærkt befolkede Egn; nu var hun
død og begraven, og han fandt derfor, at han var
alene i Verden. Forældre og Soskende færdedes om-
kring ham, uden at han bemærkede det. J sit moderlose
Barns Ansigt saa han kun Dortheas Træk, og naar
Drengen var sovnet ind om Aftenen, fandt han sit Væ-
relsse stille og øde. Fader Stilling saa, hvorledes han
· sørgede, men forsøgte dog aldrig at trøste ham. Da hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
