Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
det vor salige Dorthea! (Her græd de alle tre, og Henrik
hulkede: »O min Moder, min kjær«e Moder!«) Hun
sagde saa venlig, og med det samme Udtryk, som for saa
ofte gik mig til Hjerte: »Fader, der er vor evige
Bolig, og snart kommer du til os.« Meni
samme Øieblik saa jeg intet andet end Skov rundt om-
kring mig, — det herlige Syn var sorsvundet. Børn,
nu tror jeg, at jeg snart skal do, men hvor glæder« jeg
mig ikke dertil!«
Fra denne Tid as var den gamle Stilling som en,
der ikke mere har hjemme paa Jorden.
Han havde altid havt for Skik, hvert Aar egenhcrn-
dig at tække et Stykke af Taget paa sit Hus, der var af
Halm. Dette havde han gjort i otteogfirti Aar, og det
skulde ogsaa ske denne Sommer. Han indrettede det saa-
ledes, at han aarlig dertil forbrugte netop saa meget
Halm, som han det Aar havde avlet paa Gaarden.
Tiden til dette Arbeide nærmede sig nu, og Henrik
skulde hjælpe til dermed, hvorfor han maatte forsomme
Skolen i otte Dage. Margrethe og Marie holdt imid-
lertid daglig i Kjøkkenet hemmelig Raad om, hvorledes
de skulde faa den gamle Fader overalt til iaar at lade
dette Arbeide, som let i hans høie Alder kunde være for-
bundet med Fare, udføre af en anden. Engang ved Mid-
dagsbordet begyndte saaledes Margrethe, idet hun lagde
Haanden paa sin Mands venstre Skulder:
»Jeg ved ikke, Cbert, men det synes mig, som om
du i den sidste Tid er begyndt at falde af. Mærker du
ikke selv noget dertil?«
»Man bliver jo ældre for hver Dag, Margrethe7««
»Ak ja, det er sikkert nok» gammel og ftiv·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
