Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
med Tiden ganske blind, men kunde alligevel vedblive at
spinde Lin som før-.
Fader Stilling Jer borte, og nu vil jeg kun følge
hans Sønnesøn, den unge Henrik, paa alle hans Veie,
uden at opholde mig ved de andre.
Vilhelm havde fremdeles sit gamle Kammer i Stil-
lings Hus, hvor han laa i Sn Seng sammen med sin
Søn og drev sit Skrædderhaandverk ved Bordet foran
Vinduet; ftraks Henrik kom fra Skolen, hjalp han sin
Fader hermed. Saaledes forløb flere Aar, indtil den
Tid omsider kom, at han maatte holde op paa Skolen.
Dette var en stor Prøvelse for ham, thi han levede kun
i Bøgerne og syntes aldrig. at han hjemme fik Tid nok
til at læse; derfor længtes han ogsaa ubeskrivelig efter
engang selv at blive Skolelærer-. Dette var i hans Øine
den høieste LErcspost, som han nogensinde kunde stræbe
efter, thi saa langt som til at blive Prest gik hans Tan-
ker ikke. Men naar han imellem søgte at forestille sig,
hvor herligt det vilde være at kunne tilbringe sit hele Liv
mellem Bøger, da udvidede hans Hjerte sig, og han kunde
ikke andet end tænke: »Gud har ikke omsomst indplantet
mig denne Trang; jeg vil være rolig, thi Gud vil lede
mig, og jeg vil følge ham.«
Denne Enthusiasme forledte ham undertiden til,
naar han var alene hjemme, at spille et Slags Komedie,
som jeg dog ikke vil anbefale. Han forsamlede saa mange
Børn omkring sig, som han kunde faa fat i, hang et .
sort Kvindeskjørt over Ryggen, gjorde sig en Prestekrave
af hvidt Papir, stillede sig bag en Lænestol og begyndte
ai prædike med en Værdighed, som satte alle Tilhørerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
