- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
88

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

søge nogen Ven for sine Klæders-Skyld’; de var nu gan-
ske fillede, men han havde ikke engang Tid til at sættes «
dem istand. .- 3

I Begyndelsen troede han ikke, han vildekunneholde
længe ud i denne Tilstand, men dog blev det værre for
hver Dag. Hans Herskab·og alle andre havde ikke mere
Tanke for ham, end om han slet ikke havde været til,
uagtet de var vel tilfredse med hans Undervisning.

Da Julen nærmede sig, blev hans Melatikoli endnu
mørkere. Hele Dagen var han ganske som-forstenet og
indesluttet i sig selv, men naar han Kl. 10 om Aftenen
kom op paa sit Sovekammer, løsnede hans Taarekilde;»
han sitrede og hævede som en Misdæder, og naar han
var kommen tilsengs, kjæmpede han saaledes med sin Hel-
vedeskval, at hele Sengen rystede, og Vinduesruderne
klirrede. Det var en stor Lykke for ham, at han dog
kunde sove, men naar han saa vaagnede, og Solen skin-
nede ind til ham, for han sammen og stivnede atter til;
den skjønne Sol syntesham at være Guds vrede Øie,
der som en flammende Verden truede med at sende Lyn
og Torden ned over ham. Hele Dagen igjennem forekom
Himlen ham at være rød, og han forskrækkedes ved Synet
af ethvert levende Menneske, som om det skulde været et
Spøgelse.

J Juleferierne fik han endelig engang Tid til at
gjøre sine Klæder grundig istand; Frakken vendte han og
flikkede paa alt saa godt han kunde. Uden at skamme sig
knnde han da komme etpar Gange i Kirken; men han
var bleven saa bleg og mager, at han ikke mere kunde
skjule sine Tænder med Læberne; hans Træk var skræk-
kelig fordreiede af Græmmelse, Øienbrynene trukne høit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free