- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
117

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

saa af Hjertet anbefaler Dem. Med tusinde Hilsener fra
os alle er jeg Deres tro Fader
Peter Friedenberg.

Da Stilling havde læst dette Brev, styrtede han som
en rasende fra den ene Væg til den anden; han græd
ikke, sukkede ikke, men saa ud som en, der tvivler om sin
I Salighed; endelig besindede han sig dog saavidt, at han
kastede sin Slobrok af sig, klædte sig ordentlig paa og tam-
lede hen til Gdthe med Brevet i Haanden. Da han
kom ind i Værelset, raabte han med fortvivlede Gebær-
der: »Det er ude med mig! Læs dette Brev!« Gdthe
gjorde saa, for op, saa paa ham med vaade Øine og
sagde: »Du arme Stillingl« Derpaa gik han hjem med
ham, hjalp ham med Jndpakningen og søgte og fandt en
Skibsleilighed til ham. Saa drog da Stilling hjemover
i Guds Navn, og da han først var paa Reisen, blev han
roligere, thi han følte hos sig selv, at han vildefinde sin
Christine ilive, og at hun atter vilde komme sig-; han
havde ogsaa taget forskjellige Bøger med for at kunne
fortsætte sine Studier hjemme. Det var forsaavidt den
bekvemmeste Tid for ham at reise, som de fleste Forelæs-
ninger var ophørte, og de vigtigste var endnu ikke begyndt.

Den anden Pintsedag om Eftermiddagen ankom Stil-
ling til Rasenheim. Christine var ikke ved sig selv, og
stødte ham bort, da han nærmede sig hende, thi hun
kjendte ham ikke. Men da hun atter fik Bevidstheden,
og man sagde hende, at hendes forlovede var kommen,
blev hun ude af sig selv af Glæde og gav ham den øm-
meste Velkomstz men Sindsbevcegelsen kom hende dyrt til
at staa, thi hun faldt kort efter i de heftigsteKrampetræk-
ninger, saa at Stilling i tre Dage og tre Nætter i den
dybeste Fortvivlelse sad ved hendes Seng og afventede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free