- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
128

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

er der da tilovers for en Begynder som jeg?« — Under
disse bekymrede Tanker tog han Hat og Stok og begav
sig til Dornfeld. Paa Veien bad han den hele Tid til
Gud om Lys, Velsignelse og Kraft. Barnet fandt han
ganske saaledes, som Moderen havde beskrevet det; dets
Øine var lukkede, men det trak regelmæssig Aande. Efter
nøie at have betragtet det og spurgt om alt, bad han
Konen at komme til Schdnenthal om en Time, saa vilde
han imidlertid tænke over det sælsomme Tilfælde og der-
paa forordne noget. Medens han nu paa Tilbageveien
grundede frem og tilbage over dette, faldt det ham ind,
at Professor Spielmann havde anbefalet Dippels Olje
som et godt Middel mod Krampe; det blev imidlertid nu
anseet for gammeldags, hvorfor han var temmelig sikker
paa, at ingen af de andre Læger havde anvendt det.
Straks han kom hjem, skrev han altsaa en Reeept paa et
Slags Saft, som hovedsagelig bestod af denne Slags
Olje. Neppe to Timer efterat Konen havde hentetdenne,
kom et Bud, som bad Stilling hurtig at indfinde sig hos
Patienten. Han ilede derhen, og da han traadte ind ad
Døren, saa han Drengen sidde frisk og kjæk i Sengen;
man fortalte ham da, at den syge neppe havde taget en
Ske af Saften, for han aabnede Øinene, bad om Mad
og lod den høire Arm ligge stille og rolig som den anden.
Nu var Huset fuldt anennesker, som vilde se dette Un-
der, og som betragtede Stilling som en Guds Engel.
Men denne takkede Gud af sin inderste Sjæl, og hans
Øine var fulde af Taarer; dog skammede han sig hjer-
telig over den Ros, man ydede ham, thi det heldige Ud-
fald skyldtes kun est Tilfælde eller meget mere det gud-
dommelige Forsyn.

Imidlertid vakte denne første Kur stor Opsigt; nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free