- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
130

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

vaagnede, lagde det Spørgsmaal sig med Centnervaegt paa
hans Hjerte: mon du ogsaa idag vil faa noget at leve
af? thi det hændte meget sjelden, at han havde et til-
strækkeligt Pengeforraad til to Dage. Vistnok mindedes
han stadig sine sordums sErfaringer, men han saa dog
daglig fromme Folk, som kjæmpede med den bitreste Man-
gel og neppe havde Brød nok til at stille sin Hunger.
Hvad kunde da trøste ham uden en ubetinget Henflyen
til den himmelske Faders Barmhjertighed, der ikke vilde
lade ham fristes over Formue?

Dertil kom endnu en Omstændighed. Han havde
det Princip, at enhver kristen og især en Læge, uden at
spørge Fornuften tilraads, i blot og bar Fortrostning
til Gud, maatte øve Velgjørenhed; derfor begik han den
store Feil, at han lod de fattige tage Medicin paa Apo-
theket for hans Regning, hvorved han paadrog sig selv
Gjæld, som senere voldte ham megen Kummer· At han
paa denne Maade fik en meget udbredt Praksis, er intet
Under; han havde altid mere end nok at gjøre, men hans
Arbeide indbragte ham meget lidet. Christine graemmede
sig ogsaa derover, thi hun var meget sparsommelig; der-
for turde han sjelden fortælle hende, naar han gav noget
bort, for ikke at høre Bebreidelserz men selv troede han
vist, at Gud vilde give ham det igjen paa anden Maade.
For-øvrigt var de begge yderst nøisomme, baade med Hen-
syn til Mad og Klædedragt. i

Christines Sygelighed tiltog altsaa, og Stilling troede
nu vist, at han vilde miste hende. En Dag, som han
sad ved hendes Seng, begyndte hendes Aandedræt med
St at stansez hun strakte Armene ud mod sin Mand, saa
paa ham med et gjennemtrængende Blik og fremhviskede
de Ord: »Levvel,—Herre, forbarm dig over-mig, — jeg

i
i
-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free