- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
165

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

grhede ad Dag, bar Stillings Venner i Rittersburg hans
Hustru ud paa Kirkegaarden og begrov hende i Stilhed.
Denne sidste Afsked lettedes ham af hans to Venner,
begge de protestantiske Prester, der kom og sad hos ham
og førte trøstende Samtaler med ham.

Efter Christines Død søgte Stilling at indrette sit
Liv paa en hensigtsmæssig Maade. Han reiste i den A1i-
ledning til Zweibriicken, hvor han havde gode og trofaste
Venner, og overlagde med dem, hvor han helst skulde an-
bringe sine Børn for at faa dem ordentlig opdragne.
De raadede ham til at sætte demiHusct hos en Familie
iselve Zweibriicken, som man troede vilde vise sig et
saadant Tillidshverv værdig, hvorfor han afgjorde Sagen,
reiste hjem og hentede Børnene. Datteren var dengang
i sit niende, og Sønnen syv Aar gammel.

Men da han nu havde sendt sine Børn fra sig og
kom tilbage til sin øde og enfomme Bolig, overfaldt der
ham en usigelig vemodig Følelse; han skjulte sit Ansigt,
græd og formaaede neppe at fatte sig. Sin Husholdning
havde han hævet og afskrdiget Pigen; de Folk, hos hvem
han logerede, sendte Mad op til ham paa hans Værelse
— saaledes levede han ganske for sig selv. Han angrede
næsten at have sendt Børnene bort, men hans Kalds-
gjerning sysselsatte ham altfor meget, til at han selv kunde
tage sig af deres Opdragelse. Saaledes som Sagerne nu
stod, syntes altsaa denne Ordning at være den bedste,
men vant, som han var, til at vandre ved en tro Ven-
indes« Haand, var Ensomheden ham næsten uudholdelig.
Undertiden trøstedes han ved et Brev fra Fader Vilhelm,
hvori Faderen mindede ham om hans Barndom og bad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free